(Da banen kom til Ulstedbo udmark)

Oremose
Den sydøstlige del af det gamle Sindal sogn er et smalt næs, der skyder sig ud i de lavt liggende arealer ved Uggerby Å, der danner grænsen med Hørmested og Ugilt sogne mod øst og syd. Mod vest er der et udstrakt moseareal, Oremose. Næsset var det gamle Sindal sogns overdrev med lyng, små vandhuller og moser, (Oremose betyder gammel mose). Det var tyndt befolket med stor afstand imellem de små gårde bundet sammen med smalle markveje.
Indtil 1830 slyngede landevejen mellem Hjørring og Frederikshavn sig over Astrup til Sindal gamle Kirke og by til Mosbjerg, Vogn og Tolne. Det var en lang og træls vej, og da den korteste vej mellem to punkter er den lige linie, tog daværende amtmand Graah i Hjørring et landkort og trak en lige linie mellem de to byer. Her skulle den nye hovedvej ligge. (Læs om landevejen Hjørring-Frederikshavn i Sindalbog nr. 3, side 85). Det var en dårlig løsning, da vejen et langt stykke gik i ådalen, og var ufarbar i lange perioder, på grund af høj vandstand i åen. Derfor blev den omkring 1845 lagt ca. halvanden kilometer nordligere og op over næsset. Selvom det kun var en jordvej, var det en stor forbedring. Det gav dog ikke anledning til mere bebyggelse i det ufrugtbare landområde, hvor Sindal by nu ligger.

Vendsysselbanen
Jernbanen gennem Vendsyssel var oprindelig med i regeringens projekt til en længdebane, helt fra Flensborg op gennem Jylland. Men da der var mangel på kapital på grund af krigen 1864, blev den ikke anlagt sammen med Randers-Aalborg, der var den sidste danske jernbanestrækning, der blev anlagt af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey og Betts. Længdebanen op gennem Jylland og dermed også Vendsysselbanen var blevet nivelleret allerede i 1856 af hærens ingeniørtropper. Dengang regnede man med en direkte forbindelse fra Nørresundby til Frederikshavn gennem Hammer Bakker, Allerup bakker og det meget kuperede terræn sydvest for Frederikshavn. Senere ændrede man linieføringen, så banen kom til Hjørring, hvorved den også kom til Sindal. I regeringen var der megen modstand mod at anlægge en bane i Vendsyssel. Det var, mente man, et øde og tyndt befolket område, hvor en jernbane ikke kunne forrente sig. Vendelboerne kunne godt nøjes med de veje de havde. En overgang talte man også om at anlægge Vendsysselbanen som en let jernbane med spinklere baneskinner, men til sidst besluttede man sig til at bruge samme skinnekvalitet som banen syd for Aalborg. I årene efter 1864 blev der bygget mange jernbaner i Danmark. Det har været en kæmpeopgave. Og ikke mindst når man tænker på, at det var efter en tabt krig, hvor vi mistede hele Sønderjylland.
Ved en folketælling 1865 var der kun 1.702.254 indbyggere tilbage i Danmark. Der var ikke mange til at betale regningerne. Samme år blev Vendsyssel landfast med Jylland, da pontonbroen mellem Aalborg og Nørresundby blev indviet med deltagelse af den kongelige familie. Broen fik navnet Christian den 9. bro. Det var en træbro der hvilede på små både, der var forankrede på bunden af fjorden. I stærk storm kunne det ske, at et stykke af broen stak til søs, og så måtte det hentes hjem igen, inden man kunne komme over på den anden side af fjorden. Rigsdagen havde bevilliget 200.00 rigsdaler i lån til bygning af broen, der først blev afløst af en ny fast broforbindelse i 1932. I Hjørring Amtstidende fra d. 3.-5.-1867 står der ”Efter hvad vi har erfaret er der gode Udsigter til, at Jernbanen også vil komme til at gaae gjennem Vendsyssel, og navnlig fra Nørresundby til Frederikshavn vil gaae over Hjørring”. Der blev lavet undersøgelser af terrænet, hvor banen skulle gå. Fra Hjørring mod Frederikshavn blev der lavet undersøgelser i Ugilt, Hørmested, Tolne, Aasted, Flade, Astrup, Sindal, Mosbjerg og Elling. Man har altså arbejdet med flere linieføringer. Den anden januar 1868 står i der Hjørring Amtstidende ”Fra Directionen for det Jydske Jernvejsselskab er der indgivet en Ansøgning til Regeringen om Tilladelse til Anlæget af en Jernvej fra Nørresundby til Frederikshavn over Hjørring, hvilket Anlæg agtes udført i Løbet af et Aar. Et Lovforslag desangaaende ventes at ville blive forelagt Rigsdagen om ikke lang Tid”. Allerede den 9de januar kan Amtstidende meddele, at det var forelagt i Folketinget. Den 13-1-1868 kan man læse i avisen ”Ei alene Hjørring og Frederikshavn, sikkert hele Vendsyssel er opfyldt af glæde ved den utvivlsomme Udsigt, der frembyder sig for Provindsen til snart at blive indlemmet i den almindelige Jernvejsforbindelse. Det er visseligt ikke blot ”et Minde af Jernbaneskinner” Hs. Excelence Indenrigsminister Estrup her vil reise sig; han har erhvervet sig Krav paa alle Vendelboeres Taknemmelighed og vil faae sit bedste Minde i Provindsens fremblomstrende Velstand”. I april 1868 blev den jyske jernbanelov ved landstingets 3die behandling med 36 stemmer mod 11 vedtaget. Man har haft store forventninger til de fremtidige samfærdsmidler. Den 6. november 1868 står der i Hjørring Amtstidende, at det ofte omtalte projekt om en direkte jernbaneforbindelse mellem Frankrig og England synes nu snart at blive virkelighed. Man må sige at det har taget sin tid med at få den jernbaneforbindelse lavet. Men så den 11. januar 1869 var der en stor og glædelig nyhed i Hjørring Amtstidende ”Kjøbenhavn d. 10. Jan. 1869 Kl. 11 Fm. Vendsysselbanens Anlæg skal være bortaccorderet for 1.800.000 Rdlr. til Brødrene Steenberg i Randers og Overintendant Svendsen (Gedalia Pengefirma). - Capitain Nyhoim vil sandsynlig komme til at forestaa Anlægget, som påbegyndes i April. Foruden Kjøbstadsstationer vil der blive 6 Landstationer.”

Sindal i jubilæumsåret (1996)
For 125 år siden blev toget med kong Christian den 9. modtaget af et stort fremmøde, med pastor Ishøj i spidsen. Da veterantoget ankom i anledning af 125 års jubilæet, var der en tusindtallig skare der tog imod toget i strålende solskin. For 125 år siden var der kun jernbanestationen og købmand Svend Munchs købmandsforretning. I dag er der en god handelsby med aktive handlende. Gæsterne der kommer til byen bliver modtaget af en nyrenoveret Nørregade, som er gjort mere kundevenlig med en fartdæmpende udformning. Sindal er også blevet kendt som byen med de 100 springvand, mange forskellige kunstnere har ydet deres bidrag til de forskellige springvand, og i jubilæumsugen blev nr. 125 indviet i rundkørslen, hvor Oremosevej/Bindslevvej krydser Baggesvognsvej. Springvandet er udformet efter Sindals jubilæumslogo tegnet af Niels Chr. Bach.