Arkivet dækker |
Sindalegnens lokalhistoriske forening | ||||||
Arkivet | Bestyrelsen | Program | Sindalbøgerne | Billedgalleri | Vore Rødder | Efterlysning | Links | Slægtsforskning | |||||||
Artikler Kontakt os Forside |
Jubilæumslogo og
-springvand I anledning af Sindal bys 125 års jubilæum blev der, i 1995, nedsat et jubilæumsudvalg med repræsentanter fra byens foreninger. Udvalget har planlagt og gennemført en lang række aktiviteter i anledning af jubilæumsåret, specielt i perioden 17.-25. august 1996. I jubilæumsudvalget mente man, at Sindal by burde have et specielt logo til brug for markedsføringen af byjubilæet på den baggrund henvendte jubilæumsudvalget sig til den lokale designer Niels Christian Bach, og bad ham komme med forslag til et jubilæumslogo. Niels Christian Bach designede herefter logoet, som ses her på siden. Logoet viser Sindal, centralt placeret i Vendsyssel omgivet af hav og natur. Vendsyssel er lavet af to s’er, som er forkortelse for »Sindal i Soldalen«. Udover den færdige udgave af logoet, har man i visse sammenhænge kun brugt en del af logoet, nemlig de to s’er og solen. Logoet blev brugt flittigt i løbet af jubilæumsperioden. Således fremstillede man flag, der hele året igennem har kunnet ses langs hovedvejen og i flagstængerne ved indfaldsvejene til Sindal. Jubilæumsudvalget har også fået fremstillet caps, slips, tørklæder, t-shirts og skjorter, som bl.a. er blevet brugt af personalet i byens forretninger året igennem, ligesom butiksvinduerne er blevet prydet af streamers med jubilæumslogoet. Derudover blev logoet anvendt i flere tryksager udgivet i jubilæumsåret, ligesom Sindal Avis har fået logoet på forsiden og har brugt det i mange annoncer. SuperBrugsen i Sindal lave de også en Sindal Vin, hvor etiketten med jubilæumslogoet var designet af Niels Christian Bach og Erik Bilde. Jubilæumsspringvand I anledning af jubilæumsåret ønskede Udvalget for By- og Landskabspleje at få opstillet et nyt springvand i rundkørslen ved Oremosevej/Baggesvognsvej. Udvalget opfordrede derfor byens borgere til at komme med forslag til et nyt springvand. Niels Christian Bach fremstillede herefter en model af jubilæumslogoets 2 s’er og solen lavet om til springvand omgivet af små betonpyloner. I udvalget var man så begejstret for ideen, at formanden, Jens Holt Andersen, begyndte at arbejde for at finde sponsorer fra byens erhvervsliv til at realisere projektet. Hele 22 virksomheder sluttede op om ideen, som hermed kunne føres ud i livet. Niels Christian Bach tegnede skitserne til selve springvandet og stod for et kæmpe arbejde med kontakt til de involverede virksomheder. S’erne blev valset af rustfrit stål og svejset sammen af Sindal Ny Smedie, som også stod for samlingen af den laserskårne messingsol i midten. Sindal Beton leverede beton. Bent Frost VVS installerede vandet og Sindal EL-forretning installerede strøm til springvandet. Anlægget omkring springvandet blev lavet af Sindal kommunes vejafdeling. Idémanden til anlægget omkring springvandet var vejformand Knud Horsevad, som foreslog, at man lavede en syvkant »kompasrose«, hvor der blev placeret en af de syv pyloner (som symboliserer de syv sognekommuner, der blev sammenlagt til Sindal storkommune) i hver af stjernens spidser, hvoraf den ene vender mod nord. Sponsorerne for projektet var:
Fredag den 23. august overdrog formanden for Udvalget for By- og Landskabspleje, Jens Holt Andersen, på sponsorernes vegne springvandet til Sindal kommune, repræsenteret ved borgmester Søren Risager. |
Artikel i Sindalegnens lokalhistoriske Forening, bog 6, 1996, side 31–34. Klik på billedet og se det i stor størrelse! |
|||||
Kom og besøg os! | Arkivet er åbent hver tirsdag aften fra kl. 19.00-21.30 - dog ikke i skolernes ferier! |